Torsdag: 1’ juledag 25.december 2014
PAUL HARRISON BAND
PaulHarrisonBandPRfoto 1412056715 145 247 13 141
UK/DK
Paul Harrisons klarinet og sax har i over 15 år givet effektiv genlyd overalt. Dominerende topnavn på jazzscenen, mester
for den legendariske britiske sound, og populær langt ud over landets grænser. Harrison disker op med et yderst
succesfuldt band, med eminente danske og udenlandske kræfter. Den engelske bandleader har for længst markeret at høj
kvalitet er hans varemærke, og hans musikalske og personlige fremtoning har trukket et væld af fans til....
read more
Torsdag: 1’ juledag 25.december 2014
PAUL HARRISON BAND
PaulHarrisonBandPRfoto 1412056715 145 247 13 141
UK/DK
Paul Harrisons klarinet og sax har i over 15 år givet effektiv genlyd overalt. Dominerende topnavn på jazzscenen, mester
for den legendariske britiske sound, og populær langt ud over landets grænser. Harrison disker op med et yderst
succesfuldt band, med eminente danske og udenlandske kræfter. Den engelske bandleader har for længst markeret at høj
kvalitet er hans varemærke, og hans musikalske og personlige fremtoning har trukket et væld af fans til.
Den karakteristiske sound og eksplosive performance rammer bredt, og Harrison kører træfsikkert sin egen rytmiske stil.
Det er jazz i international særklasse, musikalske finesser, solopræstationer og løssluppen humor, når det professionelle
team leverer ”the full power of” Paul Harrison Band.
Line Up:
Paul Harrison, England. Klarinet/Sopransax/Altsax.
Kevin Grenfell, England. Trombone/Vokal.
Hans Reichstein, Danmark. Banjo/Vokal.
Søren Stausbøl, Danmark. Piano/Vokal.
Peter Williams, England. Kontrabas.
Mikkel Find, Danmark. Trommer.
Hjemmeside:
www.harrisonmusic.dk
Rene Tüxen and the Pixy Band
productimage
The Deepers:
Julejazz på Hotel Vinhuset:
Julejazzen 1. juledag er vores store og altid festlige arrangement, hvor hjemvendte bysbørn genses, og julemaden rystes på plads med musik i mange genrer. Vi har to velkendte bands.
Rene Tuxen and the Pixy Band underholder med numre både fra jazzens verden, men også kvalitetspop.
Paul Harrison vil divertere med gedigen engelsk charme og en række stjernemusikere fra ud- og indland. Han har lovet at have musikalske gaver med, men indholdet bliver først røbet til jul.
Vi plejer også at have Tobacco til Julejazzen, men de er på rejse i det store udland i julen, så det kunne ikke lade sig gøre. Rigtig mange har giver udtryk for at de ville komme til at savne dem i år, da vi meddelte at der i stedet kom et Latin Dance Band. Dette Latin Dance Band har nu trukket sig fra vor aftale, så det har givet os mulighed for at engagere The Deepers.
The Deepers har ikke optrådt her på egnen før, men de har lidt af det samme som Tobacco, men de har fået hvæsset deres pågåenhed ved talrige arrangementer på Mojo.
The Deepers er et unikt bud på blues- og rootsinspireret musik, anno 2014. The Deepers har en stemningsmættet lyd, som man ikke har hørt før på den danske bluesscene. Samspillet er præget af en blanding af rå energi samtidigt med en opmærksomhed på detaljer og klange, der er enestående for netop denne konstellation af musikere.
David Kampmanns vokal og hans meget personlige håndtering af resonatorguitaren er i front. Læg hertil Dan Hemmers smukt ornamenterede spil på hammondorgel og, sidst men ikke mindst, den i særklasse sammenspillede og velsmurte rytmesektion, bestående af Jimmy Krogsgaard og Morten Sidenius.
Hvis man dykker lidt ned i historikken bag The Deepers, ser man at der er tale om særdeles garvede folk: David Kampmann og Jimmy Krogsgaard var begge stiftende medlemmer af det succesrige og anmelderroste band Baal, og har herudover virket i et utal af konstellationer. David i de sidste år som anerkendt solofortolker af tidlige bluesnumre og Jimmy som ofte benyttet musiker, bl.a. i store teaterproduktioner.
Dan Hemmer er en af Danmarks travleste og mest værdsatte organister i en lang række sammenhænge og har bl.a. været et kernemedlem af Kenn Lendings band i en lang årrække. Morten Sidenius har, udover at være en flittigt benyttet trommeslager, stor erfaring som percussionist, producer og arrangør i en lang række sammenhænge.
The Deepers er en stor og nærværende musikalsk oplevelse - simpelthen.
Entre medlemmer kr. 200,00
Gæste medlemskab kr. 25,-
http://sj-billetten.dk/event/45701
Event organized by Næstved Jazzklub
show less